Hvis I primært ønsker at informere, er det måske fint at udkomme 2-4 gange om året. Men hvis det handler om menneskene i jeres sogn, er spørgsmålet måske i stedet: Hvor ofte har sognet brug for at høre fra jer?
Inden I forsøger at afgøre, hvor ofte jeres kirkeblad skal udkomme, er det relevant først at snakke om hvad I ønsker at opnå med det. Hvad er formålet med jeres kirkebladet?
Formålet med for et kirkeblad kan fx være at:
- Informere – Fortælle om kirkens liv og aktiviteter
- Inspirere – Give stof til eftertanke og åndelig fordybelse
- Invitere – Opfordre til at være med i kirkens liv og fællesskab
- Vise nærvær – Vise at I er der for mennesker i jeres sogn
- Forbinde – Skabe bånd mellem kirke og lokalsamfund
Hvor ofte har folk i jeres sogn brug for en hilsen fra kirken i postkassen for at det opfylder jeres formål?
Det er dejligt når man hører, at dem der kommer i kirken er glade for kirkebladet. Men kirkebladet bør især være for dem der ikke kommer i kirken. Jeres sogn er fuld af mennesker der har brug for kirken, fællesskabet og evangeliet. De ved det bare ikke endnu!